Pladenyt

Førsteindspilning af Stravinskij-værk

Noget så efterhånden sjældent som en førsteindspilning af et Stravinskij-værk foreligger nu på cd. Til mindet om læremesteren Rimsky-Korsakov komponerede den på det tidspunkt unge og ukendte Stravinskij en ‘Chant Funèbre’ op. 5. Det 11 minutter lange orkesterværk blev kun opført én gang i komponistens levetid, derefter forsvandt partituret. I Sovjetårene var Stravinskijs kunst ildeset, så indsatsen for at finde de tabte noder var givetvis ikke helhjertet, før de omsider i 2015 blev fundet i konservatoriet navngivet efter læremesteren.
To år senere kunne Berliner Filharmonikerne og chefdirigent Simon Rattle stå for den tyske førsteopførelse, og nu har Riccardo og Lucerne Festival Orkester æren af at være først på pletten med at forevige værket på cd.
Rattle kalder ‘Chant Funèbre’ et mesterværk, selvom det i hans ører – bortset fra indledningen – også kunne lyde som Musorgskij eller andre russere.
Deccas indspilning indeholder desuden andre rariteter fra Stravinskijs ‘russiske’ periode.
Stravinskij: Chant Funèbre | Decca 4832562

Læs også: Glemt nøgleværk af Stravinskij opføres for første gang i 107 år

FLERE PLADENYHEDER