Pladenyt

Generøse Sokolov

Grigorij Sokolov er en nuets mand, der vil optræde foran et publikum fremfor at sidde i pladestudiet. Man bliver forpustet af at kigge i hans koncertkalender, så mange stop er der på hans turnéer. Og skal hans navn endelig figurere på en cd, insisterer han på live-indspilninger. Det lykkedes Deutsche Grammophon at overtale den snart 66-årige russer til at skrive kontrakt, og sidste år udkom den første skive, som lagde den internationale anmelderskare ned med blandt andet værker af Mozart og Chopin. Nu er en toer udkommet, denne gang med fokus rettet på Beethovens famøse ‘Hammerklaviersonate’, karakterstykker af Schubert og – som vanligt med den generøse Sokolov – godt med ekstranumre.
Grigorij Sokolov: Beethoven & Schubert | DG 4795426

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER