Pladenyt

Klarinetvinder Kjøller

Klarinetten er i særdeleshed velegnet til solospil. Instrumentet er smidigt, rummer mange klanglige muligheder, en dynamisk spændvidde som få og er en lyrisk budbringer af skønhed. Det kan man forvisse sig om på et nyt album med Mathias Kjøller (f. 1985), der i 2013 vandt tre priser ved Carl Nielsen Klarinetkonkurrence.
Albummet åbner en vifte af kammerværker fra romantikken og frem til Debussy og Alban Berg. Robert Schumanns ‘Tre romancer’ op. 94 er oprindelig skrevet for obo og klaver, endda uropført af den danske oboist Emilius Lund og komponisten Carl Reinicke ved klaveret; sidstnævnte har arrangeret en version med klarinet. Adagioen fra Alban Bergs sindigt konstruerede Kammerkoncert skrev komponisten en trioversion af, hvori klarinetten dulmer de ekspressionistiske dissonanser, som satsen til overflod er fuld af.
Mathias Kjøller: Musik for klarinet af Schumann, Berg m.fl. | ORC100077

Læs også: Den 5. Internationale Carl Nielsen Klarinetkonkurrence

FLERE PLADENYHEDER