Nielsen og Walentin

Det fremadstormende danske violintalent Niklas Walentin har kastet sig frygtløst ud i et album udelukkende med Carl Nielsens kammerværker for violin. Der er 37 år mellem det yngste og det ældste af de fire betydelige værker på cd’en, og de viser, hvordan Nielsen uden at vakle fører sine visioner ud i livet på trods af dagspressens hårde ord i især de tidlige år. Sammen med sin faste duomakker, Ulrich Stærk, begynder Walentin cd’en med Violinsonate nr. 1 i A-dur, der er komponeret i 1895, året efter hans 1. Symfoni. Tidens store danske solister tog sonaten på repertoiret. Violinsonate nr. 2 fra 1912 fik en mere positiv modtagelse i dagspressen, og den blev i endnu højere grad spillet i koncertsalene og fik desuden et liv på den internationale scene, endda menes det, at Béla Bartók i 1920 overværede en privat opførelse. I mere end 30 år havde Nielsen drømt om at skrive et værk for soloviolin. I kølvandet på en ganske produktiv periode koncentrerede han sin indsats om ‘Præludium og Tema med Variationer’ fra 1923, der ellers begyndte som en revidering af hans Violinkoncert. På dette tidspunkt havde han vundet pressens gunst: »Dette tema, der var så enkelt, så hjemligt og ærligt som en af Carl Nielsen viser, knyttede hans musik endnu nærmere til os«. Stykket var skrevet til svigersønnen Emil Telmanyi, og fem år senere opstod ‘Præludium og Presto’ lidt pudsigt som en nitakters fødselsdagshilsen til violinisten og komponisten Fini Henriques indsendt til Politiken, som Telmanyi gerne så viderebygget til et fuldt værk, og endte med at selv at blive dybt involveret i kompositionsprocessen. Niklas Walentin har studeret Nielsens violinmusik siden en helt ung alder, og i juni opførte han og Ulrich Stærk de fire værker ved en koncert i Carnegie Hall.
Niklas Walentin: Carl Nielsen | CDKlassisk 1147