Pladenyt
Smidt ud af Paradis
18. januar 2016
18. januar 2016
Dirigenten Simon Rattle karakteriserer ‘Das Paradis und die Peri’ som det mesterværk, du ikke kender. Han vurderer dette oratorie på niveau med Haydns ‘Skabelsen’. Robert Schumann er komponisten bag det halvanden time lange værk, der på hans tid blev opført ganske ofte – selv Wagner satte det højt. Teksten baserer sig på et uddrag af Thomas Moores orientalske digt ‘Lalla-Rookh’ om et engleagtigt væsen fra den persiske mytologi kaldet en peri, der smides ud af Paradis og først kan vende hjem, når den har skaffet det, der står Guds hjerte nærmest. The Guardians anmelder hører ekko fra Schumanns symfonier og lieder i ‘Das Paradis’, men fremhæver også, at det rummer elementer uden fortilfælde hos komponisten, og selve værkgenren placerer sig et sted imellem opera, oratorium og orkestersange.
Schumann: Das Paradis und die Peri | LSO0782
FLERE PLADENYHEDER