Pladenyt

Spøgelset og englen

Opera i dag tager sig ud i mange former. Kaija Saariaho gør genren til sin egen ved at trække tempoet ned og gøre plothandlingen mindre vigtig. Den Nederlandske Opera uropførte i 2016 hendes ‘Only the Sound Remains’, som består af to korte operaer inspireret af japansk Noh-drama. Besætningen er blot to sangere og et lille instrumentalensemble. Saariaho udså sig kontratenoren Philippe Jaroussky i rollen som henholdsvis et spøgelse og en engel i de to minioperaer, og undervejs i forestillingen bliver hans sølverne stemme bearbejdet elektronisk med blandt andet surround-effekt. I ‘Always Strong’ kontakter en præst den døde soldats ånd, og i ‘Feather Mantle’ hjælper en fisker englen med at komme hjem til himlen.
Instruktøren Peter Sellars har gennem to årtier arbejdet sammen med Saariaho og står også for iscenesættelsen af hendes fjerde opera, som tager afsæt i digteren Ezra Pounds dramatisering af de to Noh-stykker.
Saariaho: Only the Sound Remains | Erato 9029575391

Læs også: Helt sin egen | Portræt Kaija Saariaho

FLERE PLADENYHEDER