Barokmusik fra øverste skuffe

»Den svenske Händel« og »svensk musiks far« er nogle af de betegnelser, der er blevet hæftet på Johan Helmich Roman (1694-1758). Han var violinist, oboist, komponist og leder af hofkapellet i Stockholm og spillede en afgørende rolle i etableringen af et professionelt musikliv i Sverige. På to lange rejser til udlandet lærte han blandt andet Händel at kende, og det høres i hans musik. Herhjemme er han mindre kendt, men det forsøgte Concerto Copenhagen at råde bod på ved en fin koncert i Dronningesalen, hvor Romans musik blev suppleret med stykker af nogle af hans forbilleder: Händel og Geminiani.

Det var Concerto Copenhagen i stor besætning med oboer, fagot og firedobbelt besatte violiner, der stillede op. Roman skrev musik for et pragtelskende svensk hof, og uddragene fra festmusikken til ære for en russisk gesandt var fuld af barok prunk. Så forlod størstedelen af musikerne scenen, og som kontrast fulgte nogle satser fra en triosonate af Händel, hvor to violiner og en cello spillede sammen med Lars Ulrik Mortensen på cembaloet. Barokmusik fra øverste skuffe – fornemt og gennemmusikalsk i udførelsen.

»Lars Ulrik Mortensen mestrer både den medrivende rytmiske puls og at få alle stemmer til at artikulere knivskarpt og selvstændigt«

I sine kommentarer undervejs fortalte Lars Ulrik Mortensen om Romans forskellige ansigter. Han kunne skrive i barok prunkstil, men også i den mere følsomme ‘galante’ stil, som var ved at blive moderne på hans tid, og hvor den lærde kontrapunkt blev erstattet af noget enklere og mere tilgængeligt. Et eksempel på det er hans obokoncert, som Thomas Meraner spillede på barokobo, hvor både klang og intonation lyder markant andeledes end et moderne instrument. Den sprøde tone talte godt sammen med klangen af barokviolinerne.

Concerto Copenhagen var i sit rette element med denne musik. Den efterhånden ikke helt unge Lars Ulrik Mortensen har stadig sit ekstravagante kropssprog og sin entusiasme intakt, og han mestrer både den medrivende rytmiske puls og at få alle stemmer til at artikulere knivskarpt og selvstændigt. Det gælder både de polyfone satser, som Romans musik ikke er specielt rig på, og de forsirede melodier med baslinjer, der for størstedelen af tiden er normen.

Derefter fulgte de to sidste satser fra Händels triosonate, og den fulde orkesterbesætning sluttede første afdeling med endnu et par satser fra ‘Golovinmusiken’, festmusikken til ære for den russiske gesandt.

Efter pausen kom en concerto grosso af Francesco Geminiani (1687-1762), en repræsentant for den italienske virtuose violinskole, hvor ikke mindst koncertmester Fredrik From fik lejlighed til at brillere. Det fik han også i Romans violinkoncert i f-mol, som komponisten skrev til sig selv. Det var den patetiske og virtuose side af Roman, vi her fik at høre. Klart en komponist med noget på hjerte. Til næste år skal Fredrik From og Concerto Copenhagen indspille alle Romans fem violinkoncerter, så der er noget at se frem til.

Händel fik lov til at afslutte koncerten med to satser af en-triosonate i arrangement for fuldt orkester. Igen fremragende musik, men Roman faldt ikke igennem i dette selskab. Han er en fin og mangesidig komponist, som det lønner sig at stifte nærmere bekendtskab med.

Mikael Garnæs

Roman – den svenske Händel
Concerto Copenhagen, solist og koncertmester Fredrik From, violin, Thomas Meraner, obo, cembalo og ledelse Lars Ulrik Mortensen.
Dronningesalen, Den sorte Diamant, 16. november 2024.

Foto: Mathias Løvgreen