Frydefuld og flygtig Berliner-Bach

I 300-året for Carl Philipp Emanuel Bachs fødsel udgiver Hänssler Classic et flot udvalg af hans værker. Denne cd med sonater for violin og pianoforte kan udmærket tjene som demonstration for plusser og minusser ved Bach seniors næstældste søn. I samtiden var Carl Philipp Emanuel Bach vældig populær, de store wienerklassiske komponister sværgede først og fremmest til ham, når der blev talt om en Bach.
Musikerne trives tydeligvis med at spille Bach, hvilket især høres i Sonaten i B-dur, hvor simple ekkovirkninger mellem violin og pianoforte og ret banale melodimotiver udnyttes til det optimale, så den diverterende musik også pirrer med dets rytmiske leg og pludselige dynamikskift.
I Sonaten i h-mol spræller Kuijkens højrehånd velgørende, men igen ærgrer man sig over det patosmæssige potentiale, der ikke helt forløses på grund af pianofortets begrænsninger.
Per Rask Madsen

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 33