Med underspillet humor

Der bliver økonomiseret med virkemidlerne, drejescenen der åbenbarer det ene blomstertapetserede rum efter det andet og placeringen af handlingen til en rokokotid virker efter hensigten: Det kildrer af fornøjelse, samtidig med at man lider med de stakkels mænd, der er ofre for doktor Malatestas intriger. Nøglen hertil ligger i den gennemmusikalske personinstruktion, hvor hvert lille skift i mimik eller bevægelse med en hånd hænger sammen med detaljer i partituret. Samtidig med at timingen er helt perfekt. Danielle de Niese brillerer som Norina, der forvandler sig fra en charmant pige til en hæsblæsende furie.
Det musikalske niveau er som sædvanlig højt i Glyndebourne. Den italienske dirigent Enrique Mazzola kender alle facetter af Donizettis musik og styrer forløbet med på en gang fast og lydhør hånd. Det musikalske balancerer perfekt – ligesom det sceniske gør det. Uden alt for mange effekter bliver denne ‘Don Pasquale’ alligevel yderst effektfuld. På sin egen lune, underspillede måde.
Steen Chr. Steensen

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 34