En betydelig svensker

Atterbergs 6. Symfoni var hans bud på at vinde Columbia Phonograph Companys konkurrence i 1928, hvor udfordringen lå i at skrive et værk i Schuberts ånd. Der er et bemærkelsesværdigt øjeblik i 1. sats, hvor bunden synes at falde ud af musikken, da orkestret kaster sig ned igennem forskellige mol-tonearter. Det er, som om Atterberg med dette kollaps med vilje fastslår en Schubert-agtig fornemmelse af indestængt bekymring for kun at minde os om den egentlige samtid: Med ildevarslende, rugende og uafvendelige rytmer antyder Atterberg den industrielle krigsførsels gru og mørke under Første Verdenskrig. Musikken er stram, fuld af momentum og med en spids ironi (særligt finalens bimlende slagtøjskoda). Konkurrencejuryen var enig: Atterberg løb med sejren…
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 30