Kødløse symfonier

Haydns symfoni nr. 43, 44 og 47 er i virkeligheden ikke rigtig store perler eller superspændende. De er “blot” rigtig gode, som Haydns solide grundniveau, men temaerne og de lidt standard wienerklassiske-bearbejdelser printer sig ikke rigtig fast i hukommelsen. På den måde har de mere underholdnings- eller divertimento-karakter, og intet ondt ord om det – men Concerto Copenhagen kunne godt stile lidt højere.