Anmeldelse | Anmeldelse

Rimskij-Korsakov: Tsarens brud

Rimskij-Korsakov: Tsarens brud
Olga Peretyatko, Anita Rachvelishvili, Johannes Martin Kränzle m.fl., Staatsoper Unter den Linden Berlin, dir. Daniel Barenboim, iscen. Dmitrij Tjerniakov.
BelAir Classics BAC105

★★★★★

Nikolaj Rimskij-Korsakov skulle egentlig slet ikke have beskæftiget sig med musik. Han blev født ind i det russiske aristokrati på et tidspunkt, hvor man bare havde at følge i forfædrenes fodspor, når det gjaldt valget af levebrød.
Familien var militærfolk og marineofficerer, og den 12-årige Nikolaj blev elev på kadetskolen i Skt. Petersborg. Seks år senere tog han sin eksamen, og fremtiden som søofficer så ud til at være cementeret. Men sideløbende med navigationstimerne og den hårde disciplin på skolen havde den unge Rimskij-Korsakov taget klavertimer, og allerede som 10-årig var han begyndt at komponere i det små. Det siger en del om talentet, at han allerede som 27-årig blev udnævnt til professor i komposition og instrumentation ved konservatoriet i Skt. Petersborg – en stilling, han varetog sideløbende med sin fortsatte tjeneste i marinen.
I dag er Rimskij-Korsakov bedst kendt for orkesterværket ‘Sheherazade’ og operamellemspillet ‘Humlebiens flugt’ og måske som manden, der instrumenterede Musorgskijs ‘Boris Godunov’. Men faktisk skrev han også selv hele 15 operaer, og han bruger flittigt af hjemlandets historie, når han skal finde emnerne. ‘Tsarens brud’ er, som titlen antyder, ingen undtagelse…
Henrik Engelbrecht

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 41

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER