Fransk Verdi med tophold

Den norske instruktør Stefan Herheim har fået bølgerne til at gå højt på operascener i København, Oslo og endda Bayreuth. Men denne produktion af Verdis mærkværdige, ‘franskeʼ opera repræsenterer hans første opsætning på Royal Opera House, Covent Garden, hvor den først blev sat op i oktober 2013. Det er et samarbejde med Det Kongelige Teater, som sætter den op dette forår. Mærkværdig, fordi det tager et stykke tid at vænne sig til de sicilianske oprøreres sang om had til de franske … på fransk. Men måske endnu mere fordi operaens fem-akter-struktur og afhængighed af historisk kontekst gør, at det tager tid at komme fra land – selvom Herheim fraskærer en halv times ballet, som de franske operahuse havde krævet indføjet.
Operaens præmis er ligetil: Sicilianerne længes efter at blive befriet fra den franske besættelse, men den populære oprører Henri finder ud af, at han er søn af den franske kommandant, Guy de Montfort (Henri er også forelsket i Montforts gidsel, grevinde Hélène). Henri opdager først sin slægtsforbindelse i 3. akt, hvilket leder til en del unødvendig forstillelse i 1. og 2. akt og mange muligheder for Herheim til at udforske sit yndlingsredskab som instruktør: at sløre skellet mellem ‘virkelighedʼ og ‘teaterʼ.
Andrew Mellor

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 37