»Det er ikke komponistens regler, der gælder« | Interview Pierre-Laurent Aimard

Årets modtager af Léonie Sonnings Musikpris, den 64-årige franske pianist Pierre-Laurent Aimard, er kendt som en gudsbenådet fortolker af Messiaen. Er han selv lige så revolutionært anlagt som den ikoniske komponist?

Af Sune Anderberg | Foto Nikolaj Lund

Inde eller ude, spørger jeg. Pierre-Laurent Aimard kigger på mig i sin grå fleece, tøver lidt, men får så øje på en svane ude i Øresund. »Ude«, svarer han.

»Det er mere usædvanligt«.

Vi står på terrassen foran Louisianas bådhus og diskuterer, hvor interviewet skal foregå.

Jeg har taget den forkerte sti rundt om museet for at komme herned, mine sko er fyldt med klistret strandsand. Aimard ser træt ud, han er lige trådt ud fra en fotosession inde i huset, vistnok til ære for Léonie Sonnings Musikpris, som han modtager i begyndelsen af oktober.
De brune, milde øjne kigger roligt ud over vandet. Den franske klavermagiker er født i Lyon, men bor i Berlin; udsigten er ganske rigtig usædvanlig.

»Måske ikke for dig, men det er den for mig«.

Med lidt hjælp fra Louisianas musikchef, Lars Fenger, og musikprisens formand, Esben Tange, får vi bugseret en stenbænk hen i den sidste aftensol. Inden de forlader os, fejer Tange en mågelort af bænken med sin rygsæk. Værsartig.