Artikel
OM MORGENEN FUNGERER DET IKKE MED OPERA
31. oktober 2012
31. oktober 2012
RADIO KLASSISK lover sine lyttere god klassisk musik døgnet rundt på den FM-frekvens, kanalen overtog fra P2. Men hvem bestemmer, hvilken musik der sendes og hvordan den udvælges hos Radio Klassisk?
For et år siden gik Radio Klassisk i æteren, den 1. november 2011 med musik 24 timer i døgnet, fra januar 2012 også med værtsbårne programmer morgener og eftermiddage. Siden har kanalen udviklet sig og for eksempel lanceret programmer som ’Kaspers Opera’ med Kasper Holten og ’Barokkeri’ med Michala Petri og Lars Hannibal, ligesom der sendes koncertoptagelser på faste tidspunkter med landsdelsorkestrene, som er kanalens samarbejdspartnere.
Lytterne loves, at man hos Radio Klassisk døgnet rundt kan høre god klassisk musik på sin FM-radio. Men hvem bestemmer egentlig, hvilken musik der sendes ud gennem højttalerne hos Radio Klassisk? Og hvordan udvælges musikken ud fra den uendelige mængde indspillet klassisk musik, der findes?
Det skal fungere i radioen
Radio Klassisk ejes af SBS Radio, som også har Radio 100, Radio Soft med flere. Morten Ernst Lassen er Radio Klassisks redaktør, er programvært og altså også den person, der efter eget udsagn bruger velsagtens fem timer dagligt på at lytte til klassisk musik og udvælge numre til radioens database.
»Det var let nok at finde frem til de første 100 musiknumre«, fortæller Morten Ernst Lassen. De gav sig selv som uomgængelige klassiske hits. »De næste 100 tog lidt længere tid, og derefter nåede jeg frem til de mindre kendte musikstykker, hvor jeg for hvert enkelt stykke meget nøje vurderer, om det vil fungere godt i radioen«.
I databasen ligger der nu omkring 900 udvalgte stykker musik […]
Læs hele artiklen i KLASSISK nr. 27
TEKST: MARIA FREJ
FLERE ARTIKLER