Artikel

Skæbner i spil | Verdis liv i hans operaer

Skæbner i spil | Verdis liv i hans operaer | Magasinet KLASSISK

Livets oplevelser og erfaringer fandt vej i Verdis operaer lige fra skæbneslag, komplotter og forbandelser til skildringen af den rene, engleagtige kvinde. Måske derfor er Verdis operaer så udødelige. De rammer os menneskeligt.

Af Steen Chr. Steensen

En akt i en opera kan indeholde et helt liv. Komponistens liv. I tilfældet 1. akt af Verdis ‘Skæbnens magt’, hvor den unge pige Leonora siger godnat til sin far, mens elskeren Lorenzo står på lur, fordi de to har aftalt at flygte sammen. Faderen ud ad døren, Lorenzo ind ad vinduet, Leonora i tvivl, faderen kommer tilbage, afsløring, diskussion, overgivelse og ved et skæbnens slag affyres et skud, som rammer faderen dødelig. Det sidste han stønner, er en forbandelse over sin datter. 1. akt i et koncentrat. Så er der alle mellemregningerne: dialog, dramaturgi og ikke mindst den musikalske opbygning. Verdi var som komponist i 1861 på et højdepunkt, hvor han mestrede alle den italienske opera virkemidler og kunne føje nye til. Det var bl.a. efter ‘Rigoletto’, ‘Trubaduren’, ‘La traviata’, ‘Simon Boccanegra’, ‘Maskeballet’ og før ‘Don Carlos’, ‘Aida’, ‘Otello’ og ‘Falstaff’.

Et blik på Verdis operaproduktion giver et fingerpeg om, at hans eget liv matchede nogle af de emner og konflikter, der var arketypiske for italiensk opera.

Personligt var han i 1861 også på et højdepunkt i sit liv. Han var et nationalt
samlingspunkt, valgt ind i parlamentet, fik sine operaer opført overalt i Italien
og rundtom på de store scener i Europa, var sit helt eget italienske operaproduktionsselskab og stadig ikke fyldt 50 år. Privat levede han sammen med operasangeren Giuseppina Strepponi (de havde giftet sig to år tidligere) og
havde etableret sig i det fredfyldte Villa Sant’Agata, et gods midt på den
smukke, frodige Poslette. Det kunne se ud, som om Verdi levede noget, der lignede et perfekt liv. Og alligevel er 1. akt af ‘Skæbnens magt’ et koncentrat og et spejlbillede af et indre liv påvirket af begreber som forbandelse, ære, tro (og overtro), jalousi, sjælelig renhed, komplotter og skæbneslag, som når en pistol går af og dræber et menneske. Et spejlbillede? Kan en opera om hævn og desperat kærlighed med udgangspunkt i et spansk skuespil virkelig afspejle komponistens indre og ydre sjæleliv? Måske ikke en enkelt opera, men et samlet blik på hele Verdis operaproduktion giver et fingerpeg om, at hans eget liv matchede nogle af de
emner og konflikter, der var arketypiske for italiensk opera som netop nævnt.

Vil du læse mere?

Køb et årsabonnement og få ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, anmeldelser m.m. på klassisk.org

Bestil abonnement

Læs artiklen i KLASSISK nr. 58

KLASSISK udkommer både som magasin og online. Med et abonnement får du både tilsendt de kvartalsvise magasiner, samt adgang til det fulde kartotek her på hjemmesiden.
Bestil gaveabonnement på magasinet KLASSISK

FLERE ARTIKLER