»Vi skal slippe kontrollen over måden, vi lytter på« | Interview Bára Gísladóttir

Bára Gísladóttir har kompositorisk energi som en islandsk gejser. Hun har altid været fascineret af kontrabassen, derfor fylder de dybe toner meget i hendes musik, og så har hun en helt særlig fintfølende fornemmelse for klangfarver.

Tekst Jeppe Rönnow

For Bára Gísladóttir er bevægelse altafgørende. Det gælder for hendes musik, som hun opfatter som et væsen, der for alt i verden skal være levende og ikke blot bevæge sig statisk fra a til b. Og det gælder for hendes komponistkarriere, som har været en lang, opadgående bevægelse de sidste ti år med anerkendte musikpriser og anmelderroste pladeudgivelser. Og det gælder i hendes liv som et hele.

Da jeg møder Bára Gísladóttir er hun gravid med tre uger til termin med sit andet barn. Normalt vil det ikke gå hende på (hun har intet nævnt om dette på forhånd), men en nerve har sat sig i klemme, og hun er derfor forhindret i at gå normalt, hvilket tydeligvis ikke bekommer den islandske komponist vel. Hun er vant til at være i gang hele tiden, så det er meget fremmed for hende ikke at være i vigør og have drift i kroppen, da jeg møder hende en sommerdag på gaden. Herfra går vi i langsomt tempo hen til en lille katolsk kirke, hvor jeg har lånt et lokale til interviewet.