Nyhed
Aalborg Symfoniorkester 70 år i januar
2. januar 2013
2. januar 2013
I 1943 blev Aalborg By-orkester født. Det fejres ved en koncert den 17. januar med værker af Carl Nielsen og Rachmaninov, solist ved koncerten er Marianna Shirinyan, og finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center. I dag har Aalborg Symfoniorkester 65 fastansatte musikere, der spiller omkring 200 årlige koncerter i Aalborg og Nordjylland samt på turnéer i resten af landet og Skandinavien. I 2013 er der også planlagt flytning for orkestret, som skifter basen i den tidligere biograf i Kjellerupsgade ud med Musikkens Hus på havnefronten.
Af nyere tiltag har Aalborg Symfoniorkester samarbejdet med kunstnere om at ledsage enkelte koncerter med videokunst. Under titlen ’Gå-i-byen-koncerter ASO vs. Platform4’ har orkestret inviteret til koncert med visuelle stimuli og efterfølgende bar og DJ. »Særligt publikums reaktion var fantastisk – det var ligesom at være til en rockkoncert«, siger chefdirigent Rumon Gamba til Nordjyske.
prm
Foto: Ari Magg
FLERE NYHEDER