Anmeldelse: Brahms og Nørgård på Kronborg

Holger Danske får i denne uge højkarat musik til sit lange vagtskifte. Kronborg Kammermusikfestival blæste torsdag aften i gang for første gang, og fra start med et håndplukket udvalg af musikere. Festivalen løber over fire dage med koncert kl. 18 og 21. KLASSISKs udsendte oplevede torsdagens sene koncert, hvor Kronborg tog sig umanerlig stemningsfuld ud i halvmørket (og senere i mørket) kun illumineret af vindueslys og fakler i jordhøjde. Der var kort sagt lagt an til en stimulerende oplevelse for mere end én sans.

Selve koncerterne foregår i Slotskirken, der ligger inde i slottet med adgang fra slotsgården – sikke en entré! Sæderne i kirken er dog ikke lige behagelige. Før pausen sad jeg på en meget hård kirkebænk, hvor man skulle dreje kroppen 45 grader for at kunne se musikerne, og desuden skyggede bænkens høje endestykke for mit udsyn til tre af Kuss Quartetts medlemmer. Til gengæld var akustikken i det lille kirkerum ganske udmærket, og lod strygerklangene udfolde sig med plads til detaljerigdom. Kun i fortissimo kunne rummet ikke helt følge med, men forvrængede klangen lidt.

Kuss Quartett viste sig som et kærkomment nyt bekendtskab. Især deres Brahms blev leveret med legende overskud og scherzoagtig ubekymrethed. Sælsomt blev det med et ”kontrapunkt” af havets brusen uden for. Bratschisten påkaldte for en gangs skyld ekstra meget opmærksomhed, hans spil stod dejligt balancerende til førsteviolinistens en anelse skingre toptoner, hvor bratschens bløde og til tider næsten hornagtige mellemtoner var dulmende.

Nørgårds 1. strygekvartet var muligvis imponerende i 1952, hvor den er fra, men i dag fremstår den unægtelig som et ubetydeligt studenterværk skrevet af en kun 20-årig komponist. Kuss Quartett gjorde dog, hvad de kunne for at give det korte stykke en retfærdig behandling.

Efter pausen fandt jeg et sæde på en af de opstillede stole, så jeg nu kunne sidde med front til musikerne, og det var velgørende. Næste punkt var Nørgårds klaverværk ’Turn’, spillet af den 77-årige komponist selv, som ikke er så let til bens længere. Men sandelig om manden ikke tager en tidsrejse og virker 15 år yngre, da han tager hul på et af de mest givende, danske værker: Han lukker øjnene og spiller et værk, han kender ud og ind, vibrerer med håndleddene på blues-manér, lader over-, under- og mellemstemmer fade op og ned, fraserer med fornem sans på storformalt plan så de 15 minutters spilletid bliver en enestående, meditativ og sanseåbnende rejse.

Niveauet fortsatte med tredje hold på scenen: violinisten Isabelle van Keulen (foto), hornisten Radovan Vlatkovic og pianisten Jens Elvekjær. Brahms’ berømte horntrio var perfekt at slutte aftenen på. Vi fik overstrømmende varme horntoner fra Vlatkovic, der også i finalen kunne demonstrere, at hans instrument var en ulv i fåreklæder: eller rettere en rap antilope forklædt som stolt elefant. Van Keulens spil var konstant parat med spændstige linjer, aldrig fanget på et forkert ben, men altid solidt groundet og i kontakt med sine medmusikere. Elvekjær befandt sig godt i en mere afdæmpet rolle end klaveret plejer, han var en klippe, de andre trygt kunne afstemme deres afsæt fra, og de mange klaverakkorder fra mellemlejet og dybere føltes godt i mellemgulvet.
[prm]

4 ud af 6 stjerner

Program: Kronborg Slotskirke, 20. august
Brahms: Strygekvartet nr. 3 op. 67, B-dur (1875)
Nørgård: Strygekvartet nr. 1 ’Quartetto breve’ (1952)
Nørgård: ’Turn’ (1973)
Brahms: Trio for horn, klaver og violin op. 40 (1865)

Medv.: Isabelle van Keulen (violin), Radovan Vlatkovic (horn), Jens Elvekjær (klaver), Per Nørgård (klaver) og Kuss Quartett.

Foto: Marco Borggreve