ANMELDELSE: HOLTENS ‘DON’ FLOPPER I LONDON

W.A. Mozart: Don Juan
Royal Opera House, Covent Garden, 1. februar 2014

2 stjerner

Det er ved at være et kendetegn ved Kasper Holtens tid på Covent Garden, at hans egne iscenesættelser føles frustrerende. Der er glimt af den selvsikkerhed og originalitet, han udviste i København og andre steder, men hans ‘Eugen Onegin’ i juni blev hæmmet af grundlæggende mangler, og det samme kan siges om hans nye ‘Don Juan’.

Fra hans dragende biograffilm ‘Juan’, der surrede operaen fast til en hurtig og uundgåelig nedadgående spiral, ved vi, at Holten har originale og holdbare idéer om denne opera. Et problem med filmen var, at den svækkede noget af operaens hjerte og intimitet. Det kunne man tro, at den nye produktion ville sætte på plads, men nej – og desuden er tempoet og rædslen næsten trukket ud af værket.

Ikke alle aftenens elendigheder skyldes Holten. Der er alvorlige musikalske fejl: lidenskabsløs direktion af Nicola Luisotti, som medfører minimal interesse fra orkestergraven med for ens tempi og udtalt mangel på kontrast. Dertil kommer uelegant sang fra både Malin Byström som Donna Anna, som ikke har fuld kontrol over sit topregister, og Antonio Poli som Don Ottavio, der virker uoplagt denne aften.

Dog præsenterer Byström en levende karikatur af en forkælet kvinde, der er blevet gjort uret, og Holten tegner også sine andre karakterer klart. Han har en interessant respekt for Don Juan. I programmet skriver han om Don Juans “begær efter det umulige”, og dette kommer over scenen med den individualistiske klarhed, som Holten er så dygtig til. Hans kærlighed til Don tangerer noget farligt: At antyde, at de kvindelige karakterer alle er medskyldige i hans seksuelle projekt, har løftet øjenbryn i pressen. Men det giver en virkning af et magtfuld, vanedannende individ, hvem alle de andre mandlige karakter synes fortabte og patetiske ved siden af.

Men det er også alt, man får fra Holtens produktion, som når det kommer til stykket er for kedelig på trods af dens visuelle skønhed. Lysdesignet af Es Devlin er slående, men det anvendes ikke med den samme partitur-nære omhu, som gjorde Den Kgl. Operas ‘Den fiffige lille ræv’ så fortryllende. I stedet kompensere det for mangel på idéer andre steder. Et glimt af Holtens åndrighed ses i den sidste scene, hvor Mariusz Kwiecieńs velportrættede Don rækker ud over den blegede scene til publikum, som var han skrækslagen af ensomhed snarere end af døden. Men der er behov for langt flere chokerende og indsigtsfulde øjeblikke som dette med en instruktør af Holtens kvalitet – og på Covent Garden bør man forvente en højere musikalsk standard.

Andrew Mellor

DON JUAN PÅ COVENT GARDEN
Instruktør: Kasper Holten
Sangere: Mariusz Kwiecien (Don Juan), Alex Esposito (Leporello), Malin Byström (Donna Anna), Véronique Gens (Donna Elvira), Antonio Poli (Don Ottavio), Alexander Tsymbalyuk (Kommandaten).
Spiller frem til 24. februar, kun 12. februar er der pt. ikke udsolgt.

Foto: Cooper / ROH