Anmeldelse: Jægerbruden

Carl Maria von Webers ’Jægerbruden’ er notorisk kendt for at være en vanskelig opgave, men instruktør Kasper Holten præsterer normalt bedst under pres, og denne produktion er ingen undtagelse.

4 ud af 6 stjerner

Af Andrew Mellor

Som den første nye produktion Kasper Holten instruerer på Det Kgl. Teater – efter jobskiftet til operachef i Covent Garden – er valget faldet på en opera, der er notorisk kendt for at være en vanskelig opgave. Carl Maria von Webers ’Jægerbruden’ er udpræget tysk i sin folkloristiske fortælling om jagt og natur, den indeholder lange passager med tale (som Holten dog har skåret markant ned på), og så indeholder den nogle atypiske karakterer: en svag helt i Max, en patetisk heltinde i Agathe og en svag skurk i Kaspar.

Men Holten præsterer normalt bedst, når han arbejder med vanskeligt materiale, og denne produktion er ingen undtagelse. Holten har valgt at forbigå operaens mere kuriøse indslag, han har styrket karaktertegningerne samt forstærket operaens følelsesmæssige budskab. Operaens perspektiv er de krigshærgede soldaters, hvor vinklen er, at for at dræbe en anden mand skal man overskride en grænse, hvilket er i tråd med den romantiske forestilling om at sælge sin sjæl til djævlen. Skurken Kaspar er netop hjemvendt fra Napoleonskrigene, hvor han er blevet slidt og kynisk efter sine oplevelser. Han møder Max, der er fortvivlet ved tanken om, at han skal skyde til måls for at vinde sin kommende brud. I stedet for at narre Max til at sælge sin sjæl, lokker Kaspar ham til at skyde en anden mand. Og derfra må Max ud på en rejse for at genfinde sig selv, hvilket giver god genlyd i vores egen alder af endeløse krige.

I Es Devlin geniale scenografi sættes ’Jægerbrudens’ figurer under pres. Der er et tidspres, der er et forventningspres fra samfundets side, og endda et fysisk pres, som er nødvendig for at affyre en kugle. Hele dramaet udspiller sig nærmest inde i geværløbets afrundede kammer.
Besætningen er imponerende. Michael Schades (foto) tenor glimter dragende og fokuseret, men det tog lidt tid for ham at finde sig til rette ved premieren. Gisela Stilles vokal er cremet og strålende og har aldrig været bedre end i ’Und ob die Wolke sie verhülle’, hvor hun i begyndelsen af tredje akt svævede over orkestret. Oliver Zwarg, i partiet som Kaspar, har en fyldig stemme, som lyder lidt slidt, hvilket passer til hans karakter, og Anke Briegel formår at bringe Kasper Holtens nye oplivende syn på Ännchen til live.

Med et minimalt vibrato og en messingsektion, der stilistisk er tro mod periodens stil, placerer Det Kgl. Kapel og dirigent Dirk Kaftan Carl Maria von Webers musik tidsmæssigt mellem Beethovens ’Fidelio’ og Wagners ’Den flyvende hollænder’. Hvis man skal betragte ’Jægerbruden’ ud fra et nutidigt underholdningsmæssigt perspektiv, skal den tilføres ekstra fantasi og musikalsk pleje. I denne opsætning er begge dele til stede i rigt mål.

Lørdag den 7. november, Den Kgl. Opera, Kbh.
Komponist Carl Maria von Weber, librettist Johann Friedrich Kind, instruktør Kasper Holten.
Sangere: Michael Schade (Max), Gisela Stille (Agathe), Oliver Zwarg (Kaspar), Anke Briegel (Ännchen) m.fl.

Foto: Per Morten Abrahamsen / DKT