Anmeldelse: Notorious

Det er risikabelt og farligt at infiltrere en kriminel bande, når man er en udenlandsk spion. Det er også farligt at lave en berømt Hitchcock spionfilm, der gennemgående er stille og dyster, om til en dramatisk opera.

3 ud af 6 stjerner

Af Andrew Mellor

Problemet med operaversionen af ‘Notorious’ er dens anstrengte forhold til Hitchcocks idéer og filmforlægget som helhed. Er det en en-til-en omskrivning af filmforlægget? Er det en refleksion over filmens skaber og hans eftermæle? Operaen har placeret sig et sted midt imellem. En tavs figur, der repræsenterer Hitchcock, er tilstede på scenen gennem hele operaen, hvilket kun er med til at distancere publikum fra dramaet. Det virker som om, at instruktøren Keith Warner er gået i panik. Grimme lærreder bliver ustandseligt sænket ned fra loftet, hvorpå der er stillbilleder fra den oprindelige filmoptagelse af ‘Notorious’. Lige præcis hvad vi ikke har brug for at blive mindet om.

Huskomponist Hans Gefors og librettist Kerstin Perski har leveret en snedig remake af Hitchcocks svage slutning. Devlin, den mandlige hovedrolle, er stille og følelsesmæssigt på vagt i filmversionen, men i operaen får han den afgørende monolog i slutningen, hvilket skaber et velplaceret dramaturgisk højdepunkt, hvor han fremhæver sin kæreste Alicias død. Men lige før tæppefald vender Hitchcock-figuren tilbage og lokker Alicia mod ham. Gør det ikke den smukke og enkle kærlighedshistorie ugyldig?

»Hver situationen, karakter eller begivenhed i operaen har sin egen form for musikalsk udtryk«, har Hans Gefors sagt. Denne metode betyder desværre, at nogle potentielt smukke duetter aldrig rigtig får lov at lette, og det forhindrer også en dramatisk understrøm fra at tage rod i musikken, hvilket er lige hvad en suspense-dreven historie som denne har brug for. Gefors leverer dog nogle særlige elementer undervejs: underfundighed og delikatesse, flot brug af guitar og saxofon, og spændende nytænkt materiale til koret samt sømløse musikalske overgange. Men fraværet af en overordnet spændingsopbygning i musikken er desværre en dræber.

Hans vokale linjer er klare og tekstmæssigt tydelige, men ofte kommer toptonerne dog ud af ingenting. Sopran Nina Stemme (Alicia) har for eksempel undervejs to høje C’er, som hun rammer sikkert og klangfuldt. Hun ejer scenen og står i spidsen for en fantastisk kvartet af sangere. Baryton John Lundgren (Devlin) har et stort udtryksfuldt register, der klinger elegant. Tenor Michael Wienius (Alex) har ikke volumen i sin stemme men synger med en flot og perlende legato. Mezzosopran Katarina Karnéus (Lady Sebastian) er fuld af smidighed og bringer sin karakter til live på et spinkelt forlæg fra Hitchcocks side. Teknisk set er dette en stor præstation for Göteborg Operaen, men det allestedsnærværende billede af Hitchcock syntes at overskygge dette. Operaen ’Notorious’ har ikke formået at ryste filmen ’Notorious’ skygge af sig. Hvis den havde, ville operaen være en langt stærkere hyldest til instruktøren.

Onsdag den 23. september Göteborg Opera
Komponist Hans Gefors, librettist Kerstin Perski, instruktør Keith Warner. Sangere: Nina Stemme (Alicia), John Lundgren (Devlin), Michael Wienius (Alex) og Katarina Karnéus (Lady Sebastian).

Foto: Mats Bäcker