Nyhed
Barokensemble med hemmeligt våben | KLASSISK koncertanmeldelse
13. december 2016
Camerata Øresunds muntre og uhøjtidelige spillestil passer perfekt til en hyggelig koncertoplevelse i december, men der var ikke nok julemusik.
4 ud af 6 stjerner
Af Andrew Mellor
Ifølge Det Kgl. Biblioteks musikproducent, Jesper Egelund, er det planen, at Camerata Øresunds julekoncert fremover skal være en tilbagevendende tradition. Efter lørdagens koncert i Dronningesalen håber jeg det sker. Men fremover vil et program, der byder på mere festlig musik kunne levere den sidste gnist, der for alvor kan antænde et festfyrværkeri, som denne første julekoncert savnede.
På trods af dette var alle de menneskelige kvaliteter dog til stede. Ensemblechef Peter Spissky introducerede musikken med humor og ydmyghed, og Camerata Øresunds muntre og uhøjtidelige spillestil er perfekt til en hyggelig koncertoplevelse i julemåneden. Dette relativt unge ensemble tilhører den nye generation af barokensembler, der spiller med masser af ekspertise, men gemmer det bag jovialitet på scenen. Musikerne smiler til hinanden og spiller som én, men det musikalske udtryk er barokmusikkens bas-funderede musikstruktur (basso ostinato), og dragende harmoniske spændinger samt et rytmisk “drive”.
Grunden til at ensemblet er så velfungerende skyldes, at Camerata Øresunds grundlægger Spissky har håndplukket musikere, som er gode til at samarbejde. Ved denne lejlighed havde han også et hemmeligt våben i cembalisten Marcus Mohlin. Det er umuligt at forestille sig en koncert, der involverer Mohlin, som ikke bruser over af glæde og samspil. Han danser med sit cembalo og opfordrer alle omkring ham til at gøre det samme. Jeg har endnu ikke set en opførelse, der involverer denne unge svensker, hvor han ikke presser sig selv og sine medspillere for at nå et stærkere udtryk.
Så det var skuffende, at Mohlins udsøgte tangentspil i J.S. Bachs to Cembalokoncerter (BWV 1052 og 1055) til tider var næsten uhørlig. Hans instrument klingede alt for svagt og tyndt i det store rum i forhold til de andre instrumenter på scenen. Kun i de langsomme satser kunne vi høre, hvor smukt han fraserede – at sætte sit præg på musikken uden nogensinde at forvride melodilinjerne.
Men Mohlin var blandt ligemænd denne lørdag. I Vivaldis koncert for fire Violiner (L’Estro Harmonico, op. 3, nr. 4) kunne vi høre hvad Camerata Øresunds violinister for alvor kan præstere. I dette stykke stod det klart, at Camerata Øresund i sandhed er et ensemble af solister. Jesenka Balics soloer var blide og skulpturelle, mens Alison Luthmers var mere ligefremme og muntre i udtrykket – netop den slags engagerende kontraster som denne musik behøver.
Det samme var tilfældet i Corellis Concerto Grosso i G-dur (op. 6, nr. 8 ‘Julekoncerten’). Dette værk havde den perfekte fremdrift og energi, og musikerne forstærkede generøst de “berømte” satser. Det virkede dog som en besynderlig og ulogisk beslutning at springe fra Corellis stykke, via Bachs koncert og Vivaldis “bluesy” Concerto i g-mol (RV 157) til to julesange, som publikum skulle synge. Koncerten manglede dog lidt mere julemusik, for at gøre det ud for en julekoncert, som kunne være løst med noget sang på scenen, eller nogle messingblæsere, der kunne bane vejen for julesangene. Men uanset hvad dette ensemble spiller, så er det værd at høre.
Julekoncert med Camerata Øresund
Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Kbh., 10.12.16
Camerata Øresund, cembalist Marcus Mohlin, musikalsk ledelse ved Peter Spissky.
Program:
J.S. Bach: Cembalokoncert nr. 1, i D-mol, BWV 1052
J.S. Bach: Cembalokoncert nr. 4, i A-dur, BWV 1055
A. Corelli: Concerto Grosso nr. 8, op. 6, i g-mol ‘Fatto per la Notte di Natale’
A. Corelli: Concerto Grosso i D-dur, op. 6, nr. 4
Vivaldi: ‘L’estro Armonico’ i e-mol for 4 violiner, op. 3, nr. 4 RV 550
Vivaldi: Koncert for strygere i g-mol, RV 157
Foto: Caroline Bittencourt
