Nyhed

Britisk toptenor til Louisiana

Ian Bostridge er britisk toptenor med lieder som speciale. Han har bl.a. tidligere optrådt ved sommerkoncerterne i Stoense Kirke på Langeland, og nu er han igen Danmarks-aktuel ved en liedaften på Louisiana den 27. januar. Her vil han synge Schumann og Brahms akkompagneret af pianisten Julius Drake.

Ian Bostridge er, ud over sangstemmen, kendt for sin universitetsbaggrund: Inden han kastede sig ud i sin imponerende sangkarriere, klarede han da lige en doktorgrad i historie og filosofi fra Oxford University.
Men selvom Ian Bostridge mere ligner en intellektuel rullekrave-mand end en udadvendt pailletjakke-kunstner, så tag ikke fejl: Den nu 46-årige tenor er en stor live-oplevelse – ikke mindst på sin hjemmebane: Lied-sangen.
Selv siger han, at han er født til at synge lieder. Intet mindre.

»Selv som barn var jeg unaturligt optaget af død og kærlighed. Jeg kan huske, at jeg, da jeg var ti år, fortalte om døden til mine venner, som selvfølgelig slet ikke kunne følge mig. Og som 12-årig dyrkede jeg min ulykkelige kærlighed til en jævnaldrende pige, som om jeg var en 1800-tals-poet. Jeg er virkelig født til at synge lieder«, sagde Ian Bostridge for nylig til avisen The Guardian.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER