Nyhed

Den Danske Strygekvartet høster priser i London

Den Danske Strygekvartet stormer frem med ufortrøden beslutsomhed. I London har de har netop vundet en international konkurrence for ensembler af deres type. Førstepræmien er ca. 100.000 danske kroner plus koncertturnéer i England og Tyskland samt ikke mindst en cd-indspilning i det estimerede koncerthus Wigmore Hall.
Der var en sand gaveregn over Den Danske Strygekvartet, som ud over førsteprisen også kunne indkassere fire andre priser i samme konkurrence:
– The 20th Century Prize (for bedste opførelse af et værk fra perioden 1915-1984; danskerne spillede Bartoks 5. strygekvartet),
– Beethoven Prize (for bedste opførelse af et Beethoven-værk),
– Sidney Griller Award (for bedste opførelse af Thomas Adès’ ‘Arcadiana’, et værk som var obligatorisk for de deltagende kvartetter), og
– Menton Festival Prize (som den semifinalist med musikere under 30 år, som klarede sig bedst)

Foto: Lærke Posselt

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER