Nyhed

Dirigent forlader podiet efter musikeres kritik

Pariseroperaens produktion af Mozarts opera ‘Idomeneo’ må klare sig uden barokspecialisten Emmanuelle Haïm (foto), der under indstuderingen med orkestret løb ind i uforudsete problemer. Kun to dage før premieren blev Haïm erstattet af en anden dirigent, da orkestret i en skriftlig erklæring hævdede, at den prøvetid, som hendes kunstneriske tilgang til partituret krævede, ikke var forenelig med Opéra national de Paris’ tidsplan.

Haïm bekender sig til historisk opførelsespraksis, hvis æstetiske ideeler på flere måder er forskellige fra et almindeligt operaorkester. Pariserorkestret var endog entusiastiske omkring at gå tilbage til barokkens spillepraksis, men var “meget skuffet over mangel på præcision såvel som over musikalske idéer i direktionsstilen”, skriver den fransk avis Le Monde. Musikerne ville ikke løbe en risiko.

Andre mener, at Haïm var meget nervøs over en kort prøvetid på fire dage, og at der var for mange problemer i svære passager. Og en musiker udtaler til kommentatoren Charles T. Downey, at “det syntes umuligt for os, at hun kunne håndtere koordinationen mellem scenen og orkestret”.

43-årige Emmanuelle Haïm er uddannet cembalist og har i adskillige år spillet i det berømte barokensemble Les Arts Florissants. Hun dannede senere sit eget ensemble Le Concert d’Astrée, som er meget rost.

Det sker yderst sjældent, at orkestermusikere tager bladet fra munden og ytrer en så direkte kritik af den dirigent, der leder dem.

Foto: Sasha Gusov

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER