Nyhed

DR kan miste P2

Kulturminister Carina Christensen (K) planlægger at sende sendetilladelsen til P2 i udbud, uden at DR, der for tiden har den attraktive sendetilladelse, skal kunne søge den igen. Ministerens begrundelse skulle angiveligt være, at den kommercielle radiostation Radio 100 FMs ejere, Talpa Radio International, nu – igen – har skruet tommelskruerne på over for ministeren og truet med at trække sig ud af landet, hvis stationen ikke enten får forlænget sin sendetilladelse eller en replanlægning af FM-båndet, der vil kunne gøre tilværelsen lettere for de kommercielle radiostationer.

DR’s sendetilladelse til P2 skulle oprindeligt være udløbet sidst i denne måned, men er blevet forlænget til den 30. juni.

100 FM har tidligere truet med at droppe at sende i Danmark i protest mod en – ifølge stationen – for høj koncessionsafgift. Deres nuværende sendetilladelse, som stationen vandt ved en auktion i 2003, udløber den 15. november 2011.

Til Mediawatch siger Radio 100 FM’s direktør, Jim Receveur:
“Det står klart, at vi ikke kan give vore ejere et positivt resultat på deres investering i radio i den nuværende koncessionsperiode. så det er vigtigt, at vi snart kan vise ejerne, at der er en fremtid for os efter den 15. november 2011.”

Ritzau

SF og S støtter, at P2 bliver på FM-sendefladen: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/
316861:Danmark–Politikere-vil-redde-P2

Læs DRs bestyrelsesformands advarsel imod at udelukke P2 fra at kunne byde ind på en fornyelse af sendetilladelsen: http://politiken.dk/kultur/article668954.ece

18/3-09:
Kommentarer fra Christiansborg til sagen:
http://politiken.dk/kultur/article671535.ece
http://www.berlingske.dk/article/20090317/
kultur/703170048/

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER