Nyhed
En anti-opera i operaen | KLASSISK operaanmeldelse
23. november 2016
Den engelske instruktør Graham Vick har valgt at fokusere på den mørke side af det danske samfund i sin nye produktion af Brecht og Weills ‘The Rise and Fall of the City of Mahagonny’ på Den Kgl. Opera. End ikke operahuset undgår at få et par skrammer med på vejen.
4 ud af 6 stjerner
Af Andrew Mellor
Mens resten af Storbritannien betragter Danmark som et fyrtårn, når det gælder social lighed og sund livsstil, så ønsker operainstruktør Graham Vick at vise et andet billede. Vick har valgt at fokusere på den mørke side af det danske samfund i sin nye produktion af ‘The Rise and Fall of the City of Mahagonny’ på Den Kgl. Opera. End ikke operahuset undgår at få et par skrammer med på vejen.
Historien udspilles i en metropol, der er grundlagt af et trekløver af opportunistiske kriminelle. Umiddelbart synes byen Mahagonny bemidlet, før penge begynder at komme i vejen, og snart er selv kærlighed blevet en handelsvare. Byen synker ned i en afgrund af ædegilder, druk, slåskampe og prostitution. Penge bliver så hellige, så da en mand ved navn Jimmy ikke kan betale sin barregning, dømmes han til døden.
Graham Vicks produktion peger direkte på det skinnende og glade København. Optagelser fra byens metro og det nye havneområde krydrer første akt, mens Brecht og Weill advarer om denne facade af lykke og velstand. En endeløs strøm af regler og bestemmelser vises på en gigantisk skærm, som en kontekst for operaens hovedperson Jimmy Mahoney til at gøre oprør mod konformiteten og møde de dødelige konsekvenser.
Men Vick tager tingene et skridt videre. Han vælger at placere dette pengedrevne “set-up” i selve operahuset, komplet med kopier af de tre lysekroner, som hænger i foyeren af Mærsk McKinney Møllers gave til byen. Da de tre forbrydere spotter guld i starten af operaen, og dermed indleder deres kapitalistiske krigstogt, laver de ganske enkelt en gestus opad, mens et spot oplyser salens loft, der er dækket af bladguld.
Vick mest oplagte forsøg på at befri Weills anti-opera fra operaghettoen er at indbefatte omkring 30 skuespillere i opsætningen, hvoraf de fleste er ikke-hvide, for at få scenen til at ligne en moderne storby. En catwalk foran orkestergraven bringer skuespillerne og alle andre på tæt hold af publikum. I andet og tredje akt er scenen en kopi af Operaen karakteristiske ahornbeklædte balkoner over salens publikumspladser. Vi, publikum, er repræsenteret på balkonen: ældre, misbilligende og hykleriske. Det er os, der hepper på Jimmy henrettelse.
Den engelske instruktørs tydelige kritik af det moderne liv og operaverdenen er en klar parallel til Weills brutale omgang med operaens traditioner. ‘Mahagonny’ er en udfordring for ethvert operahus, fordi musikken overhovedet ikke er rigtig opera. Den har brug for bid og snerren, og får ikke nok af nogen af delene i denne produktion, hvor for meget af den engelske tekst i øvrigt er uforståelig. Der er fine præstationer af Randi Stene (Begbick), Lars Møller (Joe) og Palle Knudsen (Bill), mens andre af sangerne kæmper med kabaretelementerne i Brechts formsprog, og på trods af deres store selvtillid og gode stil er Det Kgl. Kapel simpelthen for glatte under Julien Salemkours direktion.
Sten Byriels skuespil, som Mahagonnys patriark Trinity Moses, er imponerende, men hans stemme lyder træt. Michael Kristensen har ikke den nødvendige vokale tilstedeværelse, men med hjælp fra Vicks instruktion leverer han trods alt nogle specielle øjeblikke. Bedst er Magnus Gislason (foto) som Jack O’Brien, fysisk frastødende (på et tidspunkt sætter han sig ned for at spise et anden karakter i stykket) og med en stemme som et krybdyr, der giver en myrekryb. Den Kgl. Opera burde have importeret flere vokalspecialister til at give denne vanskelige opera en musikalsk “jumpstart”. Men operahuset har valgt den helt rigtige instruktør i Graham Vick, hvis vovede, kommunikative produktion er relevant og fortjener at blive fejret.
Foto: Thomas Petri / DKT
Bertolt Brecht & Kurt Weills ‘The Rise and Fall of the City of Mahagonny’.
Operaen, Kbh. 20.11.16
Randi Stene, Lars Møller, Palle Knudsen, Sten Byriel, Michael Kristensen, Magnus Gislason m.fl. Det Kgl. Kapel, dirigent Julien Salemkour.
