En bunden opgave | Interview Andy Pape

De indledende manøvrer var allerede gjort, da Andy Pape gik i gang med sin første symfoni. Til ære for Carl Nielsen havde musikeren Erling Hjernø i efteråret 2014 optaget 32 lydportrætter af Fyn. Andy Pape skulle tage afsæt i dette materiale, men musikken kom først, da han gjorde sig fri af lydklippene.

Fortalt til Jens Povlsen

I starten vidste jeg hverken, hvor jeg skulle begynde, eller hvor jeg skulle slutte. Det var ret angstprovokerende. What to do, what to do, tænkte jeg, for det var svært at tage fat i de 32 lydbidder fra Fyn og så bare bruge dem. Det kunne jeg ikke gøre sådan uden videre. Så jeg brugte lang tid på at fundere over, hvordan jeg skulle komme i gang. Måske fordi lydklippene i sig selv var så præcise og fortællende.

Arbejdet med symfonien har derfor været forskelligt fra det, jeg er vant til. For ikke at sige meget anderledes. Det var nu ikke fordi, at jeg følte mig som en lus mellem to negle. Men jeg følte, at jeg blev trukket i forskellige retninger.
Popcorn og sæbebobler, der brister – hvordan får man det skrevet ind i en symfoni, når man også gerne vil skele til Carl Nielsen og hans måde at skrive en symfoni på? Jeg var ret tidligt klar over, at det var modsætninger, som jeg var nødt til at få til at mødes, hvis symfonien skulle blive til noget.

Vi havde derfor en overlevering, der varede to dage, og hvor Erling Hjernø og Rasmus Skovmand (projektleder, red.) fortalte indgående om deres oplevelser med indsamlingen af alle lydene. Jeg noterede alt, hvad jeg kunne, også for at fange stemningen. Som havde jeg selv været til stede. Stemninger kan få modsætninger til at mødes.
Et andet greb, jeg benyttede mig af, var at tage fire Nielsen-citater og så bruge et i hver af de fire satser, som jeg vidste, at ‘Lyden af Fyn’ skulle have.

Det er endt med at blive fire meget forskellige satser. Som en cyklus går de fra aften til nat og fra morgen til dag. Jeg benytter mig dog ikke direkte af lydklippene. Lyden af stilhed var for eksempel den lyd, de studerende på Marstal Navigationsskole satte på Fyn, og det hører man i den begivenhedsfattige andensats – nattesatsen.

I forhold til mit projekt havde Carl Nielsen den fordel, at lyden af hans Fyn langt hen ad vejen var givet som en musikalsk lyd. Det er lyden af hans musikalske opvækst, hvilket vil sige spillemandsmusikken og militærmusikken. Det er de første lyde, man møder i Nielsens Fyn. Sammen med den karakteristiske terts, som han bruger på mange måder. Der havde han noget, jeg ikke havde, for der er ingen direkte musikalske referencer i de 32 lydportrætter, jeg fik at arbejde med.

Jeg er ikke fynbo, og måske derfor var det ekstra spændende at nærme mig fynboernes selvforståelse. Jeg tror i hvert fald, at det har været lettere den vej rundt. Men jeg kender jo Fyn og fynboerne rigtig godt. Positiv ment, så synes mange fynboer, at de har alt, der skal til; man mangler ikke noget på Fyn.

Udefra set kan det godt minde om en boble af jævn selvtilfredshed. Men prikker man hul på den, brister mange af de lidt selvgode forestillinger også. Der bliver jo også begået mord på Fyn, og folk går fra hinanden ligesom alle andre steder.
For mig har arbejdet med ‘Lyden af Fyn’ derfor også handlet om at give idyllen et skud virkelighed. Det gør ikke noget at se realiteterne i øjnene.

Lyden af Fyn live
Symfonien uropføres den 22. november med Odense Symfoniorkester i Odense Koncerthus.