Nyhed

Gå fra koncert med penge på lommen

Et københavnsk ensemble vil betale publikum for at komme til deres koncert. Hafnia Chamber Orchestra ønsker at udfordre det traditionelle forhold mellem optrædende og publikum ved deres næste koncert i København. Derfor betaler det unge ensemble publikum for at komme. De første 100 personer, der møder op til orkestrets koncert i Skt. Pauls Kirke får udleveret en konvolut der indeholder 50 kr. Efter koncerten skal konvolutten returneres, men man kan vælge enten at beholde pengene, lade dem blive liggende i konvolutten eller tilføje penge til indholdet. “På denne måde håber vi dels at skabe opmærksomhed omkring den klassiske musik, dels at ‘bryde isen’ og tiltrække nogle mennesker, der måske ellers ikke ville være kommet til vores koncert”, udtaler orkestrets dirigent, Simon Casali-Krzentowski til Morgenavisen Jylllands-Posten.

Program: Divertimenti af Haydn, Niels W. Gades ‘Adagietto’, Mendelssohns 1. Strygersymfoni samt Dvoraks Serenade for strygere.
Koncerten finder sted i Skt. Pauls Kirke den 4. august kl. 19:30.

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER