Johan Reuter P2 Kunstner 2016

Den 28 januar modtager den 46-årige baryton kunstnerprisen for sin »lysende musikalitet og et vokalt overskud, som både brænder igennem, når han står på en operascene, og når han synger intime lieder«.

Af Per Rask Madsen

Basbarytonen Johan Reuter har været en del af Den Kongelige Operas solistensemble siden 1996 og har de seneste 15 år haft travlt på udenlandske scener. I øjeblikket prøver han på Metropolitans opsætning af ‘Lulu’ i New York. Samtidig med efterspørgslen udenfor andedammen prioriterer han en lokal forankring:
»Jeg prøver at finde en balance imellem at være i København og være sammen med min familie og arbejde i Danmark, blive ved med at bidrage til musiklivet og opera herhjemme. Det er bestemt også en af grundene til, at jeg ikke bare er i New York, hvor herligt det end kunne være«.
I løbet af 2016 medvirker den 46-årige sanger i radioudsendelser, hvor han fortæller om den internationale operaverden og for eksempel om den udmattende transport rundt for at synge.
»Hvis jeg er stået op klokken kvart i nazisvin om morgenen og sidder og er ved at skvatte i søvn i en undergrundsbane på vej til lufthavnen, siger min kone og jeg til hinanden: the glorious life of international opera. Nogle gange til reception eller til en god frokost, så er det the glorious life, men sådan er det meget langt fra altid«.
Operaverdenen er benhård, selv den mest banale sygdom kan stikke en kæp i hjulet på ubelejlige tidspunkter, og det værste, Johan Reuter ved, er grænsetilfældene:
»Når man tænker, hmmm, er jeg syg eller er jeg ikke. Min debut på Metropolitan var sådan en dag, hvor jeg tænkte måske går det, måske går det ikke. Jeg gik ind og gjorde det, og så gik det faktisk væsentligt dårligere, end jeg troede, og måtte kæmpe meget mere for at komme igennem aftenen«.
Før scenegennembruddet levede Johan Reuter af at synge i vokalensemblet Ars Nova, og den kollektive enhed, som kor efterstræber, lever på godt og ondt i ham endnu.
»Jeg anser mig for at være en god holdspiller, hvilket jeg nu som operasolist simpelthen skal arbejde imod, fordi: hallo, fister, det er dig, der står forrest og i mange tilfælde skal trække læsset, og derfor har du også pligt til at fyre dig selv af, give noget og ikke være for flink, ikke gå for meget ind i ensemblet og arbejde for meget sammen med de andre. Jeg har stadig noget korsanger i mig. Det er jeg blevet mere opmærksom på med årene«.
Ved P2’s priskoncert i slutningen af januar synger Johan Reuter operauddrag af Mozart og især Wagner.
»Hollænderen og Wotan er det, jeg synger nu,: modne, mørke og konfliktramte typer«. Reuter brænder for det mangelagede i Wagners og Richard Strauss’ musik og fortællinger, og han fascineres af værker som ‘Kvinden uden skygge’, der går til grænsen af dur/mol-tonaliteten:
»Det kunne ikke blive større, vildere eller komme længere ud. Og så er ‘Kvinden’ den helt store “hammer”, klassisk musiks svar på heavyrock – der bliver lukket helt op for hanerne, det er da skønt«.

P2 priskoncert 2016
28. jan DKDM, Kbh., kl. 19.30
Johan Reuter, dirigent Lawrence Foster og Copenhagen Phil opfører bl.a. ‘Aprite un po’quegli occhi’ fra Mozarts ‘Figaros Bryllup’, Wagners ‘Die Frist ist um’ fra ‘Den Flyvende Hollænder’ samt ‘O du mein holder Abendstern’ fra Wagners ‘Tannhäuser’.

Foto: Miklos Szabo