Led Beethoven af hjertearytmi?

I et nyt samarbejde mellem forskere fra tre amerikanske universiteter spekuleres der i, om visse passager i Beethovens musik var påvirket af unormale muskelkontraktioner i hans hjerte. Det er vanskeligt at fastslå præcist, hvilke lidelser komponisten, der døde 56 år gammel i 1827, led af. Dødsårsagen har man gættet på skyldtes skrumpelever, syfilis og blyforgiftning, men man mener også, at han har døjet med problemer i lever, nyrer og knogler med mere. Hjertelægen fra forskerholdet, Zachary Goldberger, indrømmer blankt, at den nye teori er spekulation, men betoner, at idéen tilbyder en ny måde at forholde sig til musikken på. I essayet ‘The Heartfelt Music of Ludwig van Beethovenʼ ser forskerholdet nærmere på det, de kalder musikalsk arytmi. De har altså især været interesseret i rytmer, og doktor Goldberger har fundet mønstre, der ligner udskriften på moderne elektrokardiogrammer med enten for hurtige, for langsomme eller irregulære hjerteslag. I den dybfølte ‘Cavatinaʼ fra Beethovens Strygekvartet i B-dur (op. 130) sker der undervejs et uventet skift både med tonalitet (fra Es-dur til Ces-dur), puls og atmosfære, som af pianisten Jonathan Biss er blevet beskrevet som åndenød. Forskerne har fundet andre eksempler på pedanter til hjertearytmi i indledningen af Klaversonate i Es-dur (op. 81a) ‘Les Adieuxʼ, og i 3. sats af Klaversonate i As-dur (op. 110), hvor pianistens venstrehånd spiller et repetitivt toneløb, der minder om en hurtig form for arytmi, mens højre hånd spiller noget, der ifølge essayet lyder som åndenød.
Musikjournalisten Ivan Hewitt fra avisen The Telegraph ser med skeptiske øjne på teorien. Så er der ingen ende på, hvad man kan finde fysiologiske årsager til, mener Hewitt og spinder ironisk retorisk videre, om “det mystiske des” i begyndelsen af ‘Eroicaʼ-symfonien så indikerer et udfald af mavesyre, eller om det pludselige glædesudbrud i slutningen af 5. Symfoni betyder et skud oxytocin (kaldet kærlighedshormonet) hos Beethoven?
Men Goldberger & co. understøtter deres essay med komponistens døvhed, som de mener gjorde ham mere lydhør overfor sin hjerterytme.