Mere ny musik i danske programmer fremmer diversitet

Dansk Komponistforening og flere musikforlæggere har for tredje gang lavet en national opgørelse over repertoiret hos koncertsale, operahuse og festivaler i de seneste to sæsoner. I de nye tal spotter komponistforeningen en udvikling, der viser, at mere ny kompositionsmusik i programlægningen hjælper med en bedre kønsbalance i repertoiret.

Det er musiktallene fra sæsonerne 2020/21 og 2021/22, som er samlet i den nye repertoirestatistik. Resultaterne viser overordnet en positiv udvikling med flere værker af kvinder, mere dansk musik, mere ny musik og en lille stigning i antallet af uropførelser.

Ifølge rapporten er op mod ti procent af musikken i perioden 2020-2022 skrevet af kvinder. Det er en lille fordobling i forhold til den forrige opgørelse, der dækkede perioden 2018-20. I den nye rapport beskrives udviklingen som »en langsom bevægelse i retning af en bedre balance mellem køn«.

I en pressemeddelelse gør Komponistforeningen opmærksom på nødvendigheden ved at sætte yderlige fart på bevægelsen for at rette op på en ubalance, der er særlig udtalt hos de store symfoniorkestre. Hos de store statsstøttede orkestre er andelen af musik skrevet af kvinder halveret i forhold til den foregående periode. Blot halvanden procent af musikken var af kvindelige komponister mod tre procent i den forrige periode.

Juliana Hodkinson, forperson i Dansk Komponistforening, roser de markante tal for ensembler og festivaler, som udmærker sig på både kønsdiversitet og repræsentationen af ny musik.

Hun efterlyser samtidig den udvikling, man ser i udlandet, hvor de største og mest etablerede orkestre og operahuse med ny musik og nye koncertformater er med til at sætte forandring og samfundsrelevans på dagsordenen. Og lykkes med at få nye kunder i butikken på den måde.

»Det er pudsigt, at historisk musik fra for eksempel Tyskland fylder så meget i det danske repertoire, når repertoiret i Tyskland selv kigger mere og mere ud i verden og ind i fremtiden. For slet ikke at tale om USA, hvor det klassiske marked boomer med nye værkbestillinger og nye opdagelser i den historiske musikarv. Det skal vi også få til at ske i Danmark!«, udtaler Hodkinson i pressemeddelelsen.

På baggrund af de nye tal stiller Politiken i en artikel skarpt på det bedagede repertoire på den danske operascene. Hos de otte kompagnier, som er med i opgørelsen, har der været en tilbagegang i andelen af operaer skrevet de seneste tredive år i forhold til de to tidligere sæsoner.

Ifølge daglig leder af Dansk Komponistforening, Sine Tofte Hannibal er det et problem for både publikum og for kunstarten:

»Der er brug for nye operaer, som tager emner op, der kan give perspektiver på den tid, vi lever i. At se ens moderne liv og verden spejlet gennem kunst har stor værdi. Når det handler om klassisk musik og opera, har den nye musik ekstremt trange kår i forhold til det historiske materiale. Der er alt for langt mellem de nutidige fortællinger, viser vores statistik sort på hvidt«, udtaler hun til avisen.

Ifølge Hannibal bør de store statsstøttede kompagnier gå forrest og blive langt bedre til at sætte ny opera op.

Operachefen på Det Kongelige Teater, Elisabeth Linton, er enig i, at nationalscenen har en forpligtelse til at sørge for kunstartens udvikling ved at bestille nye værker. Hun pointerer også, at det er ressourcekrævende og en lang proces at skabe en ny helaftensopera. Den Kongelige Opera har, ifølge Linton, kapacitet til én, højst to nye bestillinger, i hver sæson.

»Vi vil gerne præsentere et bredt, varieret udbud af titler og produktioner. Vores opdrag som nationalscene er både at udvikle og bevare. Vi spiller omkring ti operatitler per sæson, heraf er der oftest en urpremiere plus en nyere, men tidligere spillet titel«, siger hun til Politiken.

Læs også: Lucerne Festivalens nye fokus på mangfoldighed møder kritik