Nyhed

Mozart i rockcirkus

Nikolaj Cederholm og brdr. Hellemann præsenterer nu teaterkoncerten ‘MOZART’, som er baseret på kompositioner af Mozart. Der er skrevet 30 nye sange til lejligheden, som indeholder melodistumper fra værker som ‘Tryllefløjten’, ‘Don Giovanni’ og ‘Eine Kleine Nachtmusik’. De nye sange har dog fået ny tekst af den amerikanske sangskriver Neill Furio.

I forestillingen optræder karakterer fra ‘Tryllefløjten’, og handlingen bevæger sig mellem et 1700-tals-rokokodrama og en fantasifuld verden, hvor forunderlige væsener opstår for øjnene af publikum og skuespillerne skifter ansigter og bl.a. synger sig vej gennem en skylle af vand.

Ifølge instruktør og idémager Nikolaj Cederholm er MOZART ikke en forestilling om Mozart, men en forestilling med Mozarts musik. ”Vi er ikke interesserede i den biografiske person, kun i værket. Mozarts musik var datidens popmusik, og nu spiller vi den, som om den tilhørte nutidens popmusik. Og det er på en gang en meget frydefuld og overraskende oplevelse. For han er stadig kongen. Ikke bare af det fine, men også af det folkelige”, fortæller han i pressematerialet.

Det er ikke en klassisk koncert, men en rocksymfoni, hvor bl.a. sangerne Claus Hempler, Lotte Andersen og Bjørn Fjæstad (billedet) kan opleves.

Mozart – teaterkoncert, Betty Nansen teatret 23. nov. – 15. jan.

Foto: Jan Jul

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER