Nyhed

Nightingale String Quartet vinder Gramophone pris

Den unge danske strygekvartet Nightingale String Quartet modtog prisen som Young Artist of the Year ved dette års Gramophone Awards 17. september, hvor der bl.a. også blev uddelt en ærespris til fløjtenisten james Galway, og prisen som året solist gik til den græske violinist Leonidas Kavakos.
Gramophones anmelderredaktør Andrew Mellor begrunder bl.a. valget af Nightingale String Quartet som Young Artist of the Year således:
“Verden er fuld af talentfulde strygekvartetter lige nu. Nogle har vundet konkurrencer, og nogle er blevet tilknyttet prominente koncertsteder. Nightingale String Quartet har valgt en anden vej og skabt sig et navn ved at indspille udfordrende og ekspressive værker af en komponist, som mange stadig opfatter som en kuriositet. Deres Langgaard-indspilninger er gennemsyret af dyb eftertænksomhed og følelsesmæssig integritet. De viser nye veje for unge, klassiske kunstnere verden over.”
Danske Nightingale String Quartet er på trapperne med deres tredie og sidste cd med Rued Langgaards strygekvartetter, som indeholder hans 1. og 5. kvartet samt satsen ‘Italiensk Scherzo’.

Foto: Nikolaj Lund

Læs interview med Nightingale String Quartet

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER