Nyhed

Nyt initiativ gransker undervisning

Folkeskolens musikundervisning er for dårlig, hører vi ofte. Nu vil det nye initiativ Musiktænketanken dokumentere, hvordan det står til med børn og unges muligheder for at stifte bekendtskab med musik, ikke mindst klassisk musik. Bag initiativet står fem personer, der alle har berøring med klassisk musik på forskellig vis: tidl. sangprofessor Inge Marstal, Peter Augustinus fra den velhavende Augustinus-Fonden, kordirigent Michael Bojesen, Søren Bojer Nielsen fra Det Obelske Familiefond og tidl. konservatorierektor Anette Faaborg.
Et af de første tiltag er at skulle kortlægge musikerbaggrundene i landets symfoniorkestre: hvor mange der kommer fra musikalske hjem, og i hvilken grad de har valgt musikerkarrieren på grund af undervisning i folkeskolen.
prm

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER