Nyhed

Operafestival udskiftes med operahus

Copenhagen Opera Festivals direktør Michael Bojesen bliver ny operachef for Malmø Opera fra årsskiftet. Han overtager posten efter Bengt Hall, som har haft posten siden 2009. Kontrakten strækker sig i første omgang over fire år.
»Det er med stor respekt og stolthed, at jeg siger ja til denne spændende post. Det er netop på Malmø Opera, jeg de sidste år har haft nogle af mine største operaoplevelser«, siger Michael Bojesen i en pressemeddelelse. Han stopper samtidig i Copenhagen Opera Festival regi, som han har haft ansvaret for de sidste 4 år, hvor festivalen for hvert år har vokset sig større og større.
Michael Bojesen fortsætter dog de næste tre måneder som chef for operafestivalen, hvor han blandt andet vil færdiggøre programmet for 2017.

Foto: Mathias Løvgreen

Læs også: Opera ud til folket | Interview med festivalchef Michael Bojesen

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER