Nyhed

Parkeringshuset runger af musik

Det er ikke for sjov, at Multi-Story Orchestra slæber deres instrumenter plus stole og bænke op på 7. sal i et parkeringshus. Målet er at bringe den symfoniske musik ud til folk, der normalt ikke giver den en chance. Nu er det blevet en sommerlig tradition at spille koncerter i Peckham Rye Car Park, Stravinskijs ´Sacre´ er blevet prøvet med succes, og for nylig kom turen til Sibelius´ 5. Symfoni, så det kunne høres helt ned til den nærmeste togstation.
Multi-Story Orchestra besøger også skoler, spiller på natklubber og laver forskellige andre formidlingsprojekter.
Er du i London den 26. juli, kan du opleve orkestret opføre Sjostakovitjs populære 1. Cellokoncert i parkeringshuset. Den 7. august vender de tilbage til Peckham Rye med Louis Andriessens minimalismeklassisker ´De Staat´ under armen.

Læs mere om Multi-Story Orchestra

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER