Plads til forbedringer | Operaanmeldelse

Andrew Mellors første indtryk af ‘Ringen’ i Odense kommer ikke som en overraskelse: »Det lyder fint, men det ser skidt ud«.

Af Andrew Mellor

Det vi hørte ned i salen var overraskende godt. Orkestrets 93 musikere spillede disciplineret, og klangen var god med tilstrækkelig kraft og fylde. Den vanskelige start var under kontrol, fin intensitet i de instrumentale dele og med en glød i klangen, da vi træder ind i gudernes Valhalla. Dirigent Alexander Vedernikov har styr på opbygningen.

Sangen imponerede, og akustisk fungerede Odeon-salen godt. James Johnsons Wotan har fået et par år på bagen, siden han sang partiet på Det Kgl. Teater, men hans skildring blev formidlet med en træt, aristokratisk tilstedeværelse, som var effektiv og hensigtsmæssig doseret. Vsevolod Grivnovs version af Loge havde karakter, Pavlo Hunka præsterede en imponerende Alberich, og Anja Jungs Erda var storslået. Ingen svage led i vokalkæden.

Jasmin Solfagharis instruktion virkede derimod underernæret. Der var ikke taget stilling til hvorledes, historien skulle fortælles scenisk, hvilket betød, at man var overladt til, på egen hånd, at finde hoved og hale i fortællingen. De idéer der blev præsenteret var spinkle, selvom de lænede sig op ad Wagners instruktioner. Kulisserne så halvfærdige, og scenografien var til tider elendig: Da Alberich tager den magiske hjelm (Tarnhelm) på, der gør ham usynlig, skynder sanger Pavlo Hunka sig om bag en mur, og måden han fravristes ringen på er ligeledes dilettantisk løst.

Indimellem præsenterede Solfaghari os for et slående scenisk billede eller et adfærdsmønster, som gav genklang. De enkelte sangere gjorde deres bedste for at forme deres karakterer, og for nogle af dem lykkedes det, og det bliver interessant at se, hvordan de udvikler sig. Kostumerne var banale og dramatisk hæmmende, og brugen af lys på scenen virkede ikke optimal. Når det blev taget i brug, som en dramatisk effekt – fx da Fafner dræber Fasolt – savnede jeg langt mere subtilitet.

Det kan være svært at blæse liv i ‘Rhinguldet’, der indeholder så mange handlingstråde og et fuldstændig fravær af romantik. Der er plads til forbedringer i den resterende del af cyklussen. Det fortjener aftenens musikalske niveau, der alene er spændende nok til at gøre denne opførelse til en begivenhed.

Wagner: ‘Rhinguldet’
29.5.18 Odeon, Odense

Læs også: Odense live-streamer ‘Ringen’