Nyhed
Randi Stene bliver ny operachef i Oslo
3. februar 2020
3. februar 2020
Den Norske Opera og Ballett har udpeget Randi Stene som ny operachef med start fra 1. august. Den norske mezzosopranen, som i 2019 faldt for aldersgrænsen efter mere end tyve år i solistensemblet på Det Kongelige Teater, overtager jobbet som kunstnerisk leder efter Annilese Miskimmon.
Direktør for Den Norske Opera og Ballett, Geir Bergkastet, siger i en pressemeddelelse:
»Randi Stene har haft en omfattende international sangkarriere og har et stort engagement for operakunsten og talentudvikling. Med Randi Stene får vi en ambitiøs, klog og samlende leder som vil kunne løfte udviklingen af Nationaloperaen videre«.
Randi Stene ser frem til det nye job:
»Jeg har sunget på mange scener, men Operaen i Oslo har noget helt specielt. Med sin åbne, indbydende arkitektur og unikke akustik er det som om, at bygningen beder os om at skabe stor kunst. I tillæg løfter den os frem som enkeltkunstnere og hjælper os til at præstere vores bedste. Det er også det, jeg skal som operachef: skabe opera på et højt internationalt niveau, som når ud og rammer mange«.
Den kommende operachef begynder allerede til foråret planlægningen af de næste sæsoner. Lige nu er hun travlt optaget af at øve på rollen som Larina i den Den Norske Operas opsætning af Tjajkovskijs ‘Eugen Onegin’, der har premiere 15. februar.
Foto: DKT
FLERE NYHEDER