Nyhed

Tyvstart på Wagner-året 2013: ‘Ringen’ med Solti

I 2013 er det 300 år siden, at Richard Wagner blev født. Sir Georg Soltis legendariske indspilning fra 1958 af Wagners kolossale ‘Nibelungens ring’ er igen blevet genudgivet på cd nu med lyd i 24-bit, der angiveligt skulle undgå tab af lydkvalitet. Cd-sættets indpakning og udstyr ser særdeles lækkert ud og indeholder den komplette libretto og uddrag fra Soltis partitur med hans håndskrevne notater og markeringer.

Opera på cd, er det ikke en saga blot – er vi ikke gået over til dvd i dag? kan nogen indvende. Men især med et gigantisk værk som ‘Ringen’ har mange af os sjældent mulighed for til at nyde værket, derfor kan det være rart at indtage mere afmålte “doser”. Og man er mere tilbøjelig til at smide en cd end dvd på under opvasken.

Boksen udkommer i anledning af Soltis 100-års fødselsdag, havde han stadig levet, og indeholder 17 cd’er. Den er ikke helt billig, pt. i nærheden af et par tusind kroner, men taget kvaliteten i betragtning er det en god investering. På rollelisten finder man stjerner som Kirsten Flagstad, George London, Birgit Nilsson, Hans Hotter og Dietrich Fischer-Dieskau.
prm

Hør mere om Soltis ‘Ring’

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE NYHEDER