Pladenyt
Fødselaren Mariss Janssons
17. juli 2018
17. juli 2018
I anledning af Mariss Jansons’ 75-årsfødselsdag fejrer Det Bayerske Radioorkester deres chefdirigent, som i øvrigt modtager den danske Sonningpris i marts.
Bayrerne vælger på det femdobbelte album nogle mere sjældent spillede værker såsom Varèses banebrydende ‘Amériques’, der i tone og voldsomhed går ‘Sacre’ i bedene, og Sjostakovitjs lettere gådefulde 6. Symfoni fra 1939, som begynder med en meget lang og dyster Largo efterfulgt af to korte, kåde satser; efter 5. Symfonis tydelige bodsgang overfor Stalinregimet var mange forvirrede over komponistens næste træk. Jansons-fejringen indeholder også Haydns sidste større værk, ‘Harmoniemesse’ fra 1802, der med titlen hentyder til blæsernes større rolle i forhold til hans tidligere mere konservative brug af dem.
Mariss Janssons: Portrait | BR Klassik 8390623
Læs også: Dirigenten der fik en chance til | Interview Mariss Jansons
FLERE PLADENYHEDER