Pladenyt

Kaufmann som fransk digter

Efter fravær på tre årtier gravede Covent Garden trekantsdramaet ‘Andrea Chénier’ op til kritikernes store glæde sidste år. Der har været vrænget ad Londonoperaen med Kasper Holten i spidsen og en påstået smag for grimhed og intellektualisering, men lige netop disse aspekter er gennet væk i David McVicars rene iscenesættelse af Umberto Giordanos verismeopera fra 1896. Plottets kerne minder om ‘Tosca’, og tilfældigvis er librettisten samme herre. Stjernetenoren Jonas Kaufmann fik topkarakter i aviserne for skildringen af digter Chénier, der under Den Franske Revolution ender i guillotinen; sopranen Eva-Maria Westbroek (kendt især fra operaen om skandalemodellen Anna Nicole Smith) som den forelskede grevindedatter matcher måske ikke Kaufmann vokalt, men imponerede scenisk.
Umberto Giordano: Andrea Chénier | Erato 9029593796

Læs også: Juan Diego Flórez: »Studieindspilninger er en anderledes måde at udtrykke sig på«

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER