Pladenyt

Kirkeklokkeklang

Bent Sørensen er kendt for sine længselsfulde instrumentalværker, der kan lyde som drømmebilleder i slowmotion eller røgslørede konturer af et familiært landskab. Men stemmen har han også skrevet for i årtier, for eksempel i nøgleværket ‘The Echoing Garden’ for to sangsolister, kor og orkester og ikke mindst operaen ‘Under Himlen’. På et nyt album får den nøgne menneskerøst plads til at udfolde sig solo, korisk eller blot ledsaget af klokkeklange fra kirker. I 2010 begik Bent Sørensen en kunstinstallation i en jysk skov, hvor træernes blade blev malet hvide og publikum kunne høre korværket ‘Sneklokker’ ledsaget af otte forskellige kirkers klokker. Komponisten, der altid er optaget af mindet om fortiden, hører noget forgangent i kirkeklokkeklang.
Bent Sørensen: Sneklokker | Dacapo 6.220629

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER