»Oh, ord, du ord, hvor du svigter mig!«

Listen over operaer fra det forrige århundrede, der har fået en fast plads i repertoiret, er kort, og Arnold Schönbergs ufuldendte ‘Moses og Aron’ (1932) har aldrig været i nærheden af komme iblandt dem. Den revolutionerende komponist gjorde det heller ikke nemt for operahusene at sælge varen: Værket er skrevet med tolvtoneteknik, så det er krævende at lytte til og at indstudere for det vigtige kor, der repræsenterer Israels folk, og tredje akt er efterladt knap nok påbegyndt. Schönberg lagde arbejdet med partituret på hylden næsten to årtier, før han døde.
Pariseroperaen har taget kæmpeopgaven på sig og brugt et helt år på at indstudere værket om de to profeter. Schönbergs vinkel på den bibelske historie er Moses som menneske og de kvaler, han går igennem. Hans bror Aron spilles af en tenor, Moses selv ytrer sig med såkaldt sprechgesang. Han synger altså ikke, hvilket instruktør Romeo Castellucci forklarer skyldes hans sidste sætning: »Oh, ord, du ord, hvor du svigter mig!«.
Tolvtonemusikkens rygte som fortænkt mener produktionens dirigent, Philippe Jordan, at man bør revurdere. »For mig er Schönberg både impressionist og ekspressionist og ikke en kold, analytisk komponist«, siger Jordan, der har tilstræbt en wienersk og ikke tør, akademisk lyd.
Schönberg: Moses og Aron | BelAir BAC136

Læs også: Ny chefdirigent til Wiens Staatsoper er fundet