Pladenyt

Opiumsagtig effekt

Umiddelbart virker postminimalisten John Adams og ærkeromantikeren Erich Korngolds violinkoncerter som et umage par. Der er en verden til forskel i de to værkers æstetik, dog har de måske det til fælles, at begge værker har en vis opiumsagtig effekt på lytteren. Hos Adams kastes vi ind i et svimlende, uendeligt univers, der aldrig synes at stoppe, og hvor solisten ligesom orkestret er på næsten hele tiden. Korngolds “bedøvelse” består i en uhelbredelig nostalgi og drømmen om de gamle dage, hvor alting var bedre og renere. Hans anakronistiske tilbageblik af en koncert har været dømt ude i en del år og har ikke figureret i koncertprogrammerne, men på det seneste har fine individer såsom Nikolaj Znaider og Vilde Frang taget sig kærligt af den.
Violinsolisten på det nye album er russeren Ilya Gringolts, der har studeret hos Itzhak Perlman, og han er ikke bange for at bevæge sig væk fra mainstreamrepertoiret. Gringolts har også indspillet for Deutsche Grammophon, Naxos og BIS og har her slået sig sammen med Copenhagen Phil. De to kompositioner på cd’en dirigeres af henholdsvis Julien Salemkour og Santtu-Matias Rouvali.
Adams & Korngold: Violinkoncerter | Orchic Classics ORC100066

Læs også: Koncertflygler på motorvejen | Portræt af John Adams

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE PLADENYHEDER