Anmeldelse | Anmeldelse

Effektiv og stemningsfuld minimalisme

Dobrinka Tabakova: String paths
Maxim Rysanov (bratsch og dirigent), Kristina Blaumane (cello), Roman Mints og Janine Jansen (violiner) m.fl., Det Lithauske Kammerorkester.

★★★★ ★★

Den bulgarske komponist Dobrinka Tabakova (f. 1980) har studeret i England og er tilhænger af amerikansk og østeuropæisk minimalisme og et vist element af folklore. Der er en befriende ligefremhed i hendes musik, demonstreret på denne cd af fem kammerværker for forskellige besætninger med strygere som rød tråd. De fem værker, alle komponeret mellem 2002 og 2008, spilles af forskellige hold musikere, kun den kendte bratschist Maxim Rysanov spiller med på hele pladen. Han må i øvrigt være gode venner med Tabakova, da hun har tilegnet ham stykket ’Suite in Old Style’, som han både er bratschsolist i og dirigerer her.
Cd’er, der kun indeholder strygermusik, kan blive lidt for mat, men lyden er fra start ganske behagelig.
PER RASK MADSEN

Tilmeld gratis nyhedsbrev | Magasinet KLASSISK

FLERE ANMELDELSER