Anmeldelse | Anmeldelse
Händel, Bononcini & Ariosti: A Royal Trio
Händel, Bononcini & Ariosti: A Royal Trio
Lawrence Zazzo (kontratenor) og La Nuova Musica.
Harmonia Mundi HMU807590
★★★★★ ★
13. april 2015
Händel, Bononcini & Ariosti: A Royal Trio
Lawrence Zazzo (kontratenor) og La Nuova Musica.
Harmonia Mundi HMU807590
★★★★★ ★
13. april 2015
Det fine engelske barokensemble La Nuova Musica fortæller historien om komponisterne Händel, Bononcini og Ariosti igennem 18 arier sunget af den amerikanske kontratenor Lawrence Zazzo. 18 arier, der med alt mulig kraft og besnærende mørke i den lyse stemme viser barokmusikkens kerne af følelsesladet desperation gennem høj fart og gnistrende temperament – eller intens besyngelse af en enkelt tanke i langsomme kæder af uendelige melodiske forviklinger.
De tre komponister er ikke vildt forskellige. Det er naturligt nok, når for eksempel Händel og Bononcini hver kunne komponere en akt til operaen ‘Muzio Scevola’, men det er alligevel slående, så stilistisk tætte de tre herrer var. Cd’en fungerer i hvert fald glimrende, mens den umærkeligt skrider fra den ene komponist til den anden med uddrag fra 12 forskellige operaer. Händel bidrager med mest. Med virkelig generøse, voluminøse arier med noget på hjerte og en sikker fornemmelse for at fortælle det med alle tænkelige virkemidler.
Henrik Friis
LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 36
FLERE ANMELDELSER