Skønheden i støjen

Lyden af en skrammelkasse eller en sfærisk sølvklang. Begge udsagn kan med lige stor ret hæftes på pianisten Carsten Dahls udsætning af Bachs ‘Goldberg-variationerʼ for præpareret klaver. Lige som det er tilfældet med støjrock, har vi at gøre med en klangverden, der på samme tid rækker ned i en afgrund af skurrende kaos og op i en rig overtoneverden af himmelsk klingende harmonier. Ved at vikle metalwirer omkring klaverets metalstrenge har Carsten Dahl skabt en hel enestående klangverden, der er beslægtet med lyden af både et cembalo og et forstemt westernklaver.
Den i høj grad skurrende lydæstetik får Bachs mytologisk berømmede ‘Goldberg-variationerʼ til at fremstå som en sunken skat, der efter århundreder på bunden af havet er tilgroet med alger, søstjerner og snegle. Lyden af det præparerede klaver er frodig, og især de mørke nuancer er sjældent farefulde. Baslinjer rumsterer som dommedagstorden i dybet og truer med at vælte hele lydbilledet, og Bachs i alt 30 variationer over den underfuldt smukke arie er til tider som en dans på vulkaner.
Esben Tange

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 36