Bach med uventet drama

Der var engang – i en ikke så fjern fortid – hvor Bachs violinkoncerter blev forstået i lyset af romantikkens koncertideal, hvor en sublim solist skiller sig ud fra mængden og overstrålede orkestret med sin karisma. Sådan er det bestemt ikke på Concerto Copenhagens udgave af Bachs to violinkoncerter og dobbeltkoncerterne for to violiner og for violin og obo. Det er ikke solisterne, men dirigenten, der er fremhævet på coveret, og hvad vi hører er en fornem ensemblepræstation, hvor orkestrets egne koncertmestre tager sig af solostemmerne, og Lars Ulrik Mortensen styrer løjerne fra sin ankerplads ved cembaloet. Dansant og energisk, uden et gram overflødigt fedt i klangen fra de vibratoløse strygere. Orkestret spiller med sprudlende nærvær og et stort udtryksregister. Ikke mindst de langsomme satser er fascinerende lytning, med uventet drama i de afhuggede accenter i den langsomme sats i a-mol-violinkoncerten og den tyste ømhed i E-dur-violinkoncertens adagio som yderpunkter.
Mikael Garnæs

LÆS HELE ANMELDELSEN I KLASSISK NR. 37